I en ‘Heartbeats’-podcast fortæller Kasper Winding om at arbejde med Martin Høybye som sanger og sangskriver på en produktion, der var tiltænkt det internationale marked, men som endte med ikke at blive tilgængelig for offentligheden.
I hvert fald indtil nu, hvor Winding deler to sange fra samarbejdet, nemlig ‘Unlie your Lies’ og ‘Trouble in the Playground.’
https://heartbeats.dk/podcast/den-ukendte-kasper-winding-part-1/
Lyt til Kasper Winding’s fortælling om at samarbejde med Høybye, og hvordan musikken rørte produceren til tårer – både live og i studiet:
Ved minuttal 36:30 starter Windings fortælling om ‘Unlie Your Lies’, hvor han bl.a. siger:
“Jeg var ikke den eneste, der sad og fældede en tåre, mens han spillede. Det var så sindssygt smukt. Han viste sig at være et af de sødeste mennesker, jeg har mødt, og også et af de meste talentfulde mennesker, jeg har mødt, i Danmark. Og vi besluttede derefter at se, om ikke vi kunne lave noget musik sammen”
Ved minuttal 58:50 starter ‘Trouble in the Playground,’ og optakten lyder bl.a.:
”Vi lavede et meget smukt nummer, der hedder ’Trouble in the Playground’. Og det er ikke så ofte, at jeg fælder en tåre, mens jeg indspiller – det sker sjældent. Det skete sidste gang, da jeg lavede ’Sjælland’ med CV Jørgensen, og han indspillede den sang, der hedder ’Spildte Bedrifter.’ Der fældede jeg en tåre. Og det gjorde jeg altså også her med Martin Høybye og ’Trouble in the Playground.’”
Seneste kommentarer